Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

mandag den 10. august 2015

Carolina Cranberry

 
Jeg har holdt en flere år lang pause med at købe nye dagliljer - de var min første samlermani. Mit fokus for staudekøb har den sidste årrække været på Iris Sibirica og sidste år startede jeg på at blive "bidt af" storkenæb.
 
Nu har jeg lavet et bed med hovedvægten på pink/cerise/rødlilla stauder og så måtte jeg jo også have en ceriserøde daglilje købt ind her i foråret.
 
Det er altid svært at bedømme farvenuancer på billederne på netplanteskolerne - det gælder faktisk for alle farver synes jeg, så man må satse og håbe på at blomsterfarven er tæt på det man ønskede.
Ofte er beskrivelsen af farven heller ikke helt dækkende.
Jeg googler altid planten og ser på alle google-billederne for at få en fornemmelse af hvad der er den virkelige nuance.
 
Denne skønne Hemerocallis 'Carolina Cranberry' er jeg meget tilfreds med - jeg købte den hos Staudestedet - se her - jeg synes den er ceriserød og ikke ren rød. 
 

2 kommentarer:

  1. Sjovt at læse om en andens samlermani. Kender godt problemet med at finde den perfekte farve. For mig handler det om mørklilla lige nu.

    SvarSlet
  2. Hej Berit

    Det er en super flot farve - dagliljer findes efterhånden i alle nuancer, denne var lækker!
    Jeg var ude og researche hos Anita Kleffel i weekenden - hun har bare så mange...

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg