Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 11. maj 2014

Blomster der trives i skygge


Har du et sted i haven eller gården hvor du tænker at der er for skygget til at der kan vokse planter ?
Så se lige her hos mig i byhaven, der er måske et par ideer du kan bruge.

Det ene bed i gården får ingen direkte sol, så alle planter skal leve af det indirekte lys.

Du kan klikke på alle mine billeder 2 gange og få dem op i stor størrelse.


Lige nu blomstrer - skovvalmue gul og orange, lærkespore gul, løjnantshjerte hvid, spansk scilla blålilla, kærmindsøster  blå og hvid, ramsløg hvid, Stor fladstjerne hvid. Jeg ønsker mig flere spanske scillaer og hvid Judaspenge til næste år.

 

Det to andre bede kan på solskinsdage få 2 x ½ times sol.

Først det lille cottagebed - der samler jeg alle de lyserøde og pink blomster. Så kommer de væk fra de gule blomster og det ser så fint ud med de farver op mod det flødefarvede hegn.


I dette bed venter vi på at se de lyserøde storkenæb,bonderoser og de blålilla sibiriske iris.

 
 Jeg skal have plantet mange små grupper af den hvide Stor Fladstjerne, så der kommer lidt mere hvidt i bedet, indtil de bleglyserøde akelejer springer ud.
 



I det store bed går vi og venter på showet med at de to gamle mørkerøde pæoner spinger ud - der er fine knopper på begge planter. Forhåbentlig kan de få selskab af de blålilla sibiriske iris, men man kan ikke være sikker på noget i år, når vejret har været så anderledes end sidste år.

Almindelige tulipaner i skyggebede er ikke så godt, da de bliver meget langstilkede af at række sig efter lyset - ofte vælter de. Så jeg har ikke så mange tulipaner i dette bed - men jeg kan heller ikke helt undvære dem om de så er oprette eller væltede. Der har været en del hvide tulipaner - først den meget tidlige Concerto og så bagefter Spring Green. De botaniske tulipaner kan med deres mini-størrelser være et godt valg.


Botanisk tulipan og spansk scilla i en farverig dans.


5 kommentarer:

  1. Et så frodigt bed ovenikøbet med den farveglæde, må man da bare blive i godt humør af, når man går ned i gården - eller måske går man netop ned i gården for at nyde stemningen.
    Tænk hvis der i alle gårde boede en plantswoman, det ville være en helt utrolig opgradering af byrummet.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig godt ud, Berit. Tak for inspirationen.

    Mange hilsner Susan

    SvarSlet
  3. Hej Berit.Hvor er det bare nogle fine bede i din byhave..........dejligt at det kan lade sig gøre at anlægge så smukke bede i gårdene.
    Der var jo ikke meget at se da jeg besøgte dig i marts sidste år.
    God søndag aften knus Jette

    SvarSlet
  4. Hvor ser det bare godt ud, sikken frodighed.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  5. Hej Berit
    Sikke nogle smukke bede I har i jeres gård. Må give inspiration til at fjerne noget asfalt eller nogle kvadratmeter græs i de oftest farveløse og meget lidt frodige gårdrum.
    Du og din bloghjælpsblog har været til stor hjælp når jeg har skulle designe min blog. Jeg har nu forgæves forsøgt at oprette en blogliste. Jeg går ind og hakker de blogs af, som jeg ofte læser og gemmer, men intet sker ved opdatering. Hvad gør jeg galt? Vh. Hanne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg