Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

torsdag den 23. juni 2011

Weigelia jævnet med jorden...


....det var hvad der skete med min nye lille hvide Weigelia busk i vinters.


Da jeg kom op til sommerhuset efter den hårde vinter, så var buksen ikke at se - den var gnavet helt ned til jorden af rådyrene, så jeg måtte lede efter plantestedet i græsplænen - der var vitterlig ikke så meget som en halv centimeter grene tilbage.


Heldigvis overlevede den barberingen. Den har sendt en masse skud op helt nede fra basis og nu har den tappert sat blomster 2 steder på de nye grene.


 Jeg har aldrig haft problemer med at rådyrene spiste af den røde Weigelia, som jeg har 2 steder i sommerhushaven.

Jeg har taget stiklinger af denne røde Weigelia og det er lykkedes at lave en hjemmelavet lille busk - den blev også spist af rådyrene ned til ca 2 cm og har skudt fint op igen.








9 kommentarer:

  1. Sikke da nogle bæster..

    Godt at Weigelia er så stædig og prøver forfra igen.

    Ulla

    SvarSlet
  2. Du kommer til at bygge dem et bur inden det bliver vinter igen :-)

    SvarSlet
  3. Jeg er heller ikke tilhænger af rådyr, som ødelægger vores buske. Hos mig har de også ødelagt en del. Nogen siger der skal ståltråd rundt om busken, så holder de op. Jeg har brugt hjortetaksolie, det hjalp, har ikke set spor efter dem siden.

    SvarSlet
  4. De stakkels små buske :-( Det er da godt at de havde kræfter til at komme igen.
    Bare rådyrene kunne nøjes med at spise det i skoven som der er nok af.

    SvarSlet
  5. Frække rådyr! Når man ser dem i skovbrynet en tidlig morgen, tænker man ikke lige skadedyr som det første... Men de er jo ret grådige. Vores nabos æbletræer har også fået en ufrivillig og hård beskæring..

    SvarSlet
  6. Det er lidt synd med så kraftig en tilbageskæring af de nye små buske, at de skyder igen siger noget om naturens livsvilje. Jeg tror også der må et hegn om indtil grenene er lidt kraftigere.
    Bortset fra det er en total tilbageskæring (10 cm) forfriskende på sirbuske og det er som at få en ny busk.

    SvarSlet
  7. Godt at høre, at din lille busk har klaret sig. Nu siger man jo, at buske har godt af en tilbage skæring med løbende mellemrum. Når mine få buske bliver for store tager jeg gerne en trejdedel af grenene og på den måde holder busken sig ung. Men jeg vil tro, at det kan være en temmelig hård kost for en lille ny..

    Ha' en deejlig dag ;-)

    SvarSlet
  8. Godt, at de er sådan nogle sejlivede planter, som tåler en totalbeskæring, selv om der går et par mere før de bliver store ;-)
    Jeg har heldigvis ikke rådyr, for jeg kan høre rundt om på bloggene, at det har sine udfordringer.

    SvarSlet
  9. Så vakker din hvite Weigela er! Den kjente jeg faktisk ikke til. Godt å høre den klarte å komme tilbake etter en slik ubarmhjertig behandling av rådyrene. Hos meg spiser de heller ikke de rosa eller røde Weigela, men nesten alt annet av busker jeg har plantet. Jeg håper bare de etter hvert klarer å vokse seg så store at rådyrene ikke lenger klarer å ødelegge dem! :-D
    Jeg sier gjerne ja takk til ditt tilbud om frø og kan godt sende deg forslag på noe jeg kan bytte med deg om du vil!?
    Ha en fortsatt riktig fin dag Berit!
    Sommerhilsner fra Stein.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg